Klakørens solo

Jeg kan ikke lade være med at klappe, når en artist har afleveret sin solo – irriterende måske for dem, der ikke lige har fulgt med i musikken, men måske sidder og hvisker til sidemanden eller spytter i sit øl – irriterende for den, der ikke er deltagende. Som publikum er man på, man må lytte med åbne ører og øjne, følge med og lade sig opsluge – og overraske. Som publikum har man stor indflydelse på, hvordan en aften forløber. Dialogen mellem publikum og orkester kan, om den er lykkelig, løfte en koncert til uanede højder, hvis den ikke er, kan koncerten havarere og styrte til jorden som en ligegyldig hændelse. På den måde er vi som publikum også optrædende på vores instrument, vores hænder.
Det vidunderlige ved en aften på f.eks. Andelen er den nærhed, man har til orkesteret. At sidde på en stol lige bag Thomas Clausen og se hans fingre flakse hen over tastaturet eller bemærke, at nu trækker Niels Oldin vist luft nok til en solo, det er nærhed og medleven og en så særlig og næsten intim situation at befinde sig i, som kun kan opleves LIVE, og vil jeg sige næsten kun en sommeraften på Andelen. Der er tale om en fuldkommen overensstemmelse mellem tid, sted og handling; et – hvis man er opmærksom – genuint NU – hvor man er nødt til at rykke sig frem i stolesædet, lade læberne tørre og øllet blive dovent, og så følge med og hænge på i de passager, hvor instrumentalisten næsten er alene om at fylde nuet – for nogle takter længere fremme at lande tilbage i orkestrets trygge favn. Og lige der sætter vi ind: Klapper - og forløste puster lidt ud inden næste solo.
Vi danser jo ikke på Andelen, men vi sidder ved de runde borde belagt med rødternede duge, i dette vidunderlige rum, der emmer af ALL THAT JAZZ. Nej, vi danser ikke, men vi er tilstede, og alle mulige slags fødder med alle mulige slags sko vipper i takt til musikken. Så måske danses der alligevel, med nikkende hoveder, tippende fingerspidser og stepdans i øregangene.

Nu er der ikke kun svedig og vidunderlig jazz på Andelen – det foregår mange steder på øen. Jeg vil gerne appellere til alles opmærksomhed og medleven på Værftet, på den tidligere Ærø Højskole, hos Cafe Aroma - og altså Andelen - i Ærøskøbing. Hos Superbrugsen og Cafe 34 i Marstal og i de kølige bryggerihaller i Rise. Jeg opfordrer jer alle til at give en hånd med under applausen. Klap-klap!

Og så er der JAM bagefter hver aften på Værftet fra kl. 22:30. Der kan alle gi en solo!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *